Er du virksomhed? Her er alt, du skal vide

Hvorfor tage unge i praktik?

 

Når I tager unge i praktik, er I med til at sikre fremtidens arbejdskraft for lige netop jeres fag.
I er de bedste til at formidle jeres fag, inspirere de unge og give dem indblik i livet på en arbejdsplads.

 

Gode råd til jer, som praktikvært

 

  • Sørg for en kontaktperson til praktikanterne.
     
  • Lav en plan for dagen, så dine praktikanter (og kollegaer) ved, hvad de skal.
     
  • Giv praktiske opgaver hurtigst muligt.
     
  • Gør mobilregler klar fra start af.
     
  • Vær tålmodig og vis dem opgaverne.
     
  • Inddrag praktikanterne i jeres hverdag - også den sociale del.
     

 

Læs mere om at være vært for:

Minipraktik

Erhvervspraktik

Juniormesterlære

Hvordan får jeg praktikanter til min virksomhed?

Elever, der ønsker at komme i juniormesterlære eller erhvervspraktik, skal selv finde og søge deres praktikplads. For at støtte dette har vi oprettet denne side som et udstillingsvindue, hvor I som virksomhed kan være synlige. Her kan de unge finde information om, hvilke praktikmuligheder I tilbyder, og hvordan I gerne vil kontaktes.

Hvis I ønsker at høre mere om, hvordan jeres virksomhed kan blive vist på Tætpådig.roskilde.dk, er I velkomne til at kontakte Roskilde Kommunes erhvervsplaymaker, Sille Larsen på:

21 52 15 93
sillel@roskilde.dk

Har du været glad for din praktikant?

Så overvej, om du kan tilbyde vedkommende et fritidsjob. Bare et par timer om ugen gør en stor forskel for et ungt menneske. 

Et lærepladstilsagn er også en mulighed, hvis du har spottet en kommende lærling.