Vogntekniker hos Karlsvognen
Beskrivelse
Vil du se, hvordan forskellige vogne bliver gjort klar til byggepladser, fester og andre arrangementer?
Så kom i praktik hos Karlsvognen!
Karlsvognen udlejer køkkenvogne, toiletvogne og andre vogne til fester, events og byggepladser. Når en vogn kommer tilbage, skal den tjekkes, repareres og gøres klar, før den kan sendes videre til den næste kunde. Som praktikant får du mulighed for at opleve forskellige håndværksopgaver inden for biler, mekanik, vand og el og se, hvordan man finder og løser fejl på vognene. Det er en alsidig og praktisk arbejdsplads for dig, der kan lide at bruge hænderne, arbejde med værktøj og finde ud af, hvordan ting virker.
Som praktikant får du blandt andet mulighed for:
- At lære de forskellige afdelinger og opgaver at kende i en stor virksomhed
- At prøve praktiske opgaver på vognene og bruge forskelligt værktøj
- At komme med ud til kunder og være med til at stille vogne op
Vi forventer:
- At du er nysgerrig på opgaverne og på, hvordan tingene fungerer
- At du møder til tiden og er klar til at tage fat
- At du tør stille spørgsmål og tale med forskellige medarbejdere
Hvis du ønsker at komme i praktik hos Karlsvognen, kan du trykke på knappen "Ansøgning" for at finde vores kontaktoplysninger.
Se mere om Karlsvognen her: Karlsvognen - Lej Let Skurvogne
Praktisk information
Påklædning:
- Praktisk arbejdstøj, der kan tåle at blive beskidt
- Sikkerhedssko

