Værnepligtig i Forsvaret
Beskrivelse
Nysgerrig på, hvordan hverdagen som værnepligtig i militæret ser ud?
Så kom i praktik i Forsvaret!
Praktik i Forsvaret, bliver en uge, du sent vil glemme: Den varer fra mandag til fredag, fra morgen til aften, og du overnatter på og omkring tjenestestedet. Dagene er fyldt med oplevelser, hvor du får lov at prøve kræfter med opgaverne og mærke fællesskabet helt tæt på.
Aktiviteterne varierer fra praktiksted til praktiksted, så du får et ærligt og spændende indblik i hverdagen netop dér, hvor du er.
Et eksempel på en dag i Forsvaret:
0600-0730 Morgenvækning
- rengøring af indkvarteringsområde
- morgenmad
0730-0800 Stueeftersyn
0800-0815 Morgenappel
0815-0915 Orientering om Forsvarets Uddannelser
0915-1000 Pakning til øvelse og afgang til ØV TN
1000-2359 Øvelse
- Skjul og sløring
- Bevægelse i TN
- Posttjeneste
- Skyttetjeneste
- Tilberedning af feltration
- Oprettelse af BSO
Det praktiske
Der er erhvervspraktik i Forsvaret fra september til marts, fordelt på 5.000 pladser på et af Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets 17 tjenestesteder på Sjælland, Bornholm og Jylland.
Praktikken er for elever, der går i 9. og 10. klasse, samt unge i aldersgruppen 15-17 år.
Hvis du ønsker praktik i Forsvaret, skal du først afklare, hvilke uger du har mulighed for at deltage. Husk at tage højde for skoleforpligtelser som eksamener, terminsprøver, lejrskole m.m.
Læs mere om, hvordan du tilmelder dig under "Erhvervspraktik i 8. 9. og 10. klasse" her: Er du ung i grundskolen? - UngeGuiden, Roskilde Kommunale Ungeenhed
Vi stiller nogle grundlæggende krav til vores praktikanter:
- Du skal kunne deltage aktivt
- Du behøver ikke være dansk statsborger, men du skal tale og forstå dansk
- Du må ikke have fysiske skader, f.eks. forstuvede eller brækkede ben eller arme
- Du skal kunne klare dig selv uden støtteperson i en uge
Hvis du vil vide mere om praktik i forsvaret, så kan du læse videre her: Erhvervspraktik i Forsvaret » Brug Din Praktikuge her!
Praktisk information
September til marts
Én uge, mandag - fredag.
Du vil senest 5 dage før praktikugen modtage information og praktiske oplysninger fra praktikstedet.
Ansøgning
Du kan selv søge om at komme i praktik i Forsvaret ved at logge ind på Uno Ung og trykke på ”opret nyt dokument” og vælge erhvervspraktik i forsvaret.
Dokumentet kan tilgås fra mandag d. 10. august kl.12.00 til fredag d. 23. oktober kl. 12.00
Når du har udfyldt dokumentet i Uno Ung, får dine forældre en besked om, at de skal underskrive det med MitID. Det kan godt tage nogle dage før de får beskeden, så vær tålmodig.
Når dine forældre har underskrevet, vil du og dine forældre få besked fra Forsvaret hvis du har fået en praktikplads. Også her kan der gå nogle dage før I hører noget.

