Til lærere og uddannelsesvejledere
Som lærer spiller du en central rolle i de unges liv og i at klæde dem på til erhvervspraktik. Du er med til at vække deres nysgerrighed, forberede dem på forskellige praktikoplevelser og styrke deres forståelse af både arbejdspladser og dem selv. Alle elever i udskolingen skal i obligatorisk erhvervspraktik i fem dage, og det er også muligt at komme i praktik igen, hvis det giver mening. Juniormesterlære er også en mulighed.
Læs mere nedenfor
Lærerens opgaver
Før praktikken
Planlæg to lektioner 3-4 måneder før praktikken.
Du kan fx
- Brainstorme ideer om, hvad eleverne er nysgerrige på.
- Introducere eleverne for praktikportalen tætpådig.roskilde.dk
- Inddrage erfaringer fra minipraktik i 7. klasse.
- Tale om, hvordan eleverne kan bruge deres netværk, fx familie og venner, til at finde praktikpladser.
- Hjælpe eleverne med at skrive ansøgninger (brug skriveskabelon under "Materiale til lærer/vejleder").
Andet
- Informer og engager forældrene i praktiksøgning. Henvis dem til tætpådig.roskilde.dk for information.
- Del praktiksedler ud og få dem returneret til klasselæreren
Inspiration til aktiviteter
- Træn jobsamtaler gennem rollespil i klassen
- Træn det gode håndtryk og øjenkontakt
- Brug en fagdag på praktiksøgning
Under praktikken
- Giv vejledning og støtte til elever med særlige behov eller udfordringer.
- Hjælp eleverne ved uforudsete problemer.
Efter praktikken
- Deltag i U & J sammen med klassen og uddannelsesvejlederen.
Inspiration til aktiviteter
- Facilitér takkebreve eller -mails til praktikstederne
- Integrér praktikoplevelserne i den videre undervisning
- Lav en udstilling/præsentation om praktikoplevelser på skolen eller for forældre
- Lav kreative produkter om elevernes praktikoplevelser fx foldebøger
Uddannelsesvejlederens opgaver
Før praktikken
Vejleder varetager to U & J lektioner ca. 14 dage før praktikugen, hvor der gennemgås:
- Elevernes forventninger til praktikken
- Forberedelse af, hvordan man får en god praktik
- Undersøge jobbet og uddannelsen på ug.dk
- Gode råd til praktikdagene
Efter praktikken
Vejleder varetager to U & J lektioner umiddelbart efter praktikugen hvor der gennemgås:
- Elevernes evaluering af praktikerfaringer og refleksioner
- Vejleder hjælper eleverne med at identificere erfaringer, de har opnået under praktikken
- Selvkendskab – herunder styrker og interesser
- Erfaringer til brug i uddannelsesvalg
Materiale til lærer/vejleder

