Pædagog hos Børnehuset Hyldebo
Beskrivelse
Er du nysgerrig på, hvordan det er at være den voksne midt i børnenes leg og hverdag?
Så kom i juniormesterlære som pædagog hos Børnehuset Hyldebo!
Børnehuset Hyldebo er en integreret institution i Gadstrup med både vuggestue og børnehave. Som praktikant får du mulighed for at være tæt på børns hverdag, prøve at deltage i pædagogiske aktiviteter og opleve, hvordan voksne arbejder med trivsel, leg og fællesskab. Du får indblik i arbejdet i en daginstitution, hvor relationer, samarbejde og ansvar over for børnene fylder meget.
I juniormesterlære får du blandt andet mulighed for:
- At opleve hvordan det er at arbejde med børn hver dag, både de helt små og de lidt større
- At være med i de daglige aktiviteter: Lege med børnene, deltage i måltider og hjælpe med at gøre børnene klar til udendørsleg
- At følge dagens gang i en institution sammen med udlærte pædagoger
Vi forventer:
- At du møder til aftalt tid
- At du er dit ansvar bevidst i forbindelse med arbejdet med børnene
- At du er åben og imødekommende overfor børn, forældre og personale
Hvis du ønsker at komme i juniormesterlære hos Børnehuset Hyldebo, kan du trykke på knappen "Ansøgning" for at finde vores kontaktoplysninger.
Læs mere om Børnehuset Hyldebo her: Børnehuset Hyldebo - Roskilde Kommune
Praktisk information
Praktisk info:
- Tøj efter vejret, da vi skal være udenfor
- Mobilen bliver i lommen
- Husk madpakke


